Om os

Service Centralen har i over 30 år designet, renoveret og vedligeholdt vaskerier og industri vaskemaskiner

Vi betjener i dag mere end 500 vaskerier hos boligforeninger, ejer- og andelsforeninger, hospitaler, plejehjem, institutioner, hoteller, laboratorier, industrivirksomheder, skibe og boreplatforme.

Vi har igennem årene opnået en bred og dyb erfaring med alle aspekter af driften af vaskerier og industri vaskemaskiner. Vores kunder sætter pris på vores hurtighed, fleksibilitet og ikke mindst vores dygtige medarbejdere.

Det er ikke tilfældigt, at vores kunder fremhæver vores store erfaring, som et særligt stærkt punkt hos os, der sætter os i stand til at påtage os rollen som både rådgiver og totalleverandør – uanset bestykning og produktsammensætning.

Vi forhandler kendte produkter, typer og mærker. Hos os går kundens behov forud for teknologi, maskine eller mærke. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder for at designe og videreudvikle den optimale løsning, der i videst mulige omfang også skal honorere fremtidige krav.

Et samarbejde med Service Centralen

Vores store erfaring kommer vores kunder til gode hver dag. I forbindelse med nyetableringer og renoveringer bidrager vi til at sikre, at den samlede udfordring løses helt optimalt.

For der er mange ting at tænke på, både i forhold til økonomiske og praktiske aspekter.

Beboersammensætning, maskinantal og -størrelse samt beboernes krav/forventninger om internetbaseret funktionalitet er blot nogle af de centrale elementer at tage med i hele planlægningen. Derudover skal der indregnes eventuelle planer om elektronisk baserede låsesystemer samt hvordan det kan integreres – det samme gælder med videoovervågning osv. Lad os udfordre jer!

Og så arbejder vi med et ganske centralt mål for øje: Nemlig hvordan løsningen passer ind i et fremtidsperspektiv. Vi skal rådgive jer til at få mest muligt ud af jeres investering – både på kort og langt sigte.

Det er Service Centralens principper. Her på hjemmesiden kan du læse meget mere om os og vores højkvalitetsprodukter.

industri vaskemaskiner